KiMs’ univers “Undgå Snackspild” handler om noget, de fleste kan genkende: Den halvfulde pose chips i skabet, som ender med at blive kedelig – og til sidst ryger ud. I stedet for at se snacks som engangsfornøjelse, sætter KiMs fokus på, hvordan vi kan få mere glæde ud af dem og samtidig undgå unødvendigt madspild. Det handler både om smartere opbevaring, bedre planlægning og kreativ brug af resterne.

Første skridt til at undgå snackspild er at tænke over, hvordan og hvornår vi åbner poserne. I stedet for at have tre forskellige poser i gang på samme tid, kan man nøjes med én eller to og gemme de andre uåbnede. Snacks har typisk lang holdbarhed, så der er ingen grund til at starte alt på én gang. Når posen først er åbnet, er det nemlig ilt og fugt, der stille og roligt ødelægger sprødheden.

Derfor spiller opbevaring en vigtig rolle. En pose, der bliver lukket ordentligt – enten med den indbyggede genluk, en klips eller ved at hælde indholdet over i en lufttæt beholder – holder sig sprød meget længere. Det gør det langt mere sandsynligt, at posen bliver spist op, i stedet for at blive glemt bagerst i skabet. Samtidig giver det bedre overblik, når man kan se, hvad man har, og hvor meget der er tilbage.

En anden del af “Undgå Snackspild” er at tænke snacks ind som en del af andre måltider. Rester af chips eller snacks behøver ikke at være “andetvalg” – de kan faktisk løfte helt almindelige retter. Grofthakkede chips kan for eksempel bruges som sprød topping på salater, ovnretter eller gratiner. Crunch fra snacks kan også bruges som panering til fx kylling, fisk eller grøntsager, hvor det giver både smag og struktur.

Også i hverdagsmaden kan snacks spille en rolle. Et lille restemix af chips kan toppes på en varm kartoffelsuppe, blandes i wraps eller bruges som ekstra sprødt element i en fredagstacos. På den måde bliver resterne ikke en sur pligt, men en kreativ mulighed, hvor man får mere ud af det, man allerede har købt – uden at gå på kompromis med smagen.

Planlægning er et tredje greb. Ved at overveje, hvor mange der skal spise med, og vælge pose- eller pakkestørrelser efter situationen, kan man minimere mængden af rester. Til større selskaber giver det mening med de større poser, mens mindre poser kan være oplagte til hverdagssnack, madpakke eller en hurtig treat. Pointen er at matche mængde og behov, så der ikke bliver åbnet mere, end der realistisk bliver spist.

Endelig handler “Undgå Snackspild” også om bevidsthed. Mange glemmer, at “bedst før” ikke betyder “dårlig efter”, og at snacks ofte kan være ganske udmærkede efter datoen, hvis de er opbevaret korrekt. Ved at bruge sanserne – se, dufte, smage – i stedet for blindt at smide ud, kan man ofte redde gode produkter fra skraldespanden.

Samlet set er KiMs’ fokus på at undgå snackspild en kombination af ansvarlighed og nydelse. Det handler ikke om at pege fingre, men om at inspirere til små, konkrete ændringer i hverdagen, så vi både får mest mulig smag for pengene og passer bedre på ressourcerne.